Hvad er en dome til et høreapparat?
En dome til et høreapparat bruges sammen med høreapparater, som har en modtager i øret (receiver-in-ear, RIC). En dome er en lille klokkeformet silikonehætte, der passer i øregangen. En dome sidder for enden af høreapparatets slange og skal forsegle øregangen. Det er derfor vigtigt, at den sidder rigtigt for at sikre både komfort og funktionalitet.
Hvordan finder jeg ud af, hvilken størrelse høreapparatets dome skal have?
Når du skal have nye høreapparater sørger din audiologist for, at dine domes har den rette størrelse. Når du køber domes til at have i reserve, skal du købe en størrelse, der er lidt større end din øregang, men som stadig er komfortabel. Hvis de er for store, kan de hurtigt blive ukomfortable.
Kan jeg selv udskifte mine domes?
Ja, det kan du godt. Høreapparater har individuelle størrelser af domes. Find den størrelse, der passer til dine øregange, så de blokerer uønsket lyd, således at du får det optimale ud af dine høreapparater.
Hvilken dome skal jeg vælge?
Der findes tre typer domes:
- Åbne dome har åbninger, som lukker lyd ind, hvilket er rart for brugere, der døjer med okklusionseffekten (høje eller hule lyde).
- Lukkede domes har en tættere forsegling med det formål at minimere mængden af omgivelsesstøj. Disse domes er de mest almindelige.
- Power-domes har den tætteste forsegling og er velegnet til personer med kraftig hørenedsættelse.
Hvilke domes er bedst?
Der er mange forskellige domes at vælge imellem, så den bedste dome er den, der er mest velegnet til din høresituation. Mange brugere starter med en lukket dome og skifter senere til en åben, hvis de har problemer med okklusionseffekten. Ligeledes starter andre brugere med en lukket dome, men opdager, at den ikke blokerer omgivelsesstøj særlig effektivt, og skifter derfor til en power-dome.
Hvordan skal en dome sidde?
En dome skal helst sidde behageligt i øregangen og have en lille smule modstand, når du trækker den ud. Hvis den ikke slutter tæt, kan du opleve en fløjten i øret, når vinden passerer forbi og ind i øregangen. I så fald skal du skifte til en lidt større dome for at få en bedre forsegling.
Hvornår skal jeg skifte mine domes?
Du bør skifte dine domes hver 2. eller 3. måned. Når en dome bliver slidt, mister den evnen til at slutte helt tæt, og det forringer høreapparatets lydforstærkning. Derfor anbefaler vi, at du altid har ekstra domes derhjemme i reserve.
Hvordan udskifter jeg mine domes?
Det er hurtigt og nemt: Hold fast i den tynde slange, der stikker ud fra høreapparatet, træk domen af, og smid den ud. Sæt den nye dome præcis i midten af høreapparatsslangen, og tryk til. Sørg for, at domen sidder godt fast, før du sætter den i øret.
Hvordan rengør jeg mine domes?
Det er vigtigt at rengøre dine domes hver aften. Brug en vådserviet, en fugtig blød klud (f.eks. en linseklud) eller en tandbørste til at fjerne urenheder. Du kan også tage dem af og lægge dem i varmt vand med et mildt opvaskemiddel – men sørg for, at domen er tør, før du sætter den i øret igen.